Farven orange

Farven orangeFarven orange er en kombination af rød og gul. Det er en lys og varm farve. Den repræsenterer ild, solen, sjov, varme og tropiske billeder. Orange betragtes som en sjov lys farve med appetitlige og lækre kvaliteter. Den øger desuden ilttilførslen til hjernen og stimulerer mental aktivitet. Farven orange er meget accepteret blandt unge. Som en citrus farve, er orange forbundet med sund mad og stimulerer appetitten. I design sammenhæng støder man næsten altid på den orange farve i forbindelse med noget tropisk, noget sjovt, eller noget til de unge.

En mørkere og rigere orange farve kan være forbundet med efteråret. Den orange farve udstråler varme og glæde, og kombinerer den fysiske energi fra farven rød med glæden fra farven gul. Orange relaterer til vores intuition, i modsætning til rød, som relaterer til den fysiske reaktion, eller gul, som relaterer til den psykiske reaktion. Farven orange tilbyder følelsesmæssig styrke i vanskelige tider. Den hjælper os til at komme i gennem skuffelser, fortvivlelse og sorg.

Brug farven orange i hverdagen og få et positivt syn på livet

I farvepsykologi er farven orange optimistisk og opløftende – den opløfter vores ånd. I virkeligheden er orange så optimistisk og opløftende, at vi alle burde finde måder at implementere den i vores hverdag. Det kan f.eks. blot dreje sig om at bruge en orange farvet kuglepen eller lignende. Farven orange tilfører spontanitet og et positivt livssyn. Det er en fantastisk farve at bruge i hårde økonomiske tider, til at holde os motiverede og hjælpe os med at se på den lyse side af livet. Med sin begejstring for livet, opfordrer farven orange til eventyr og risikovillighed, fysisk selvtillid, konkurrence og uafhængighed. Dem der inspireres af orange, er altid på farten!

I farvernes betydning er orange udadvendt og uhæmmet, ofte opmuntrende til ekshibitionisme, eller i det mindste en farve, der gerne vil vise sig frem. Farven orange relaterer til social kommunikation og stimulerer to-vejs samtaler. Det er en varm og indbydende farve, der både er fysisk og mentalt stimulerende. Den får folk til både at tænke og tale. Samtidig stimulerer orange også vores appetit. Hvis du elsker at have mennesker omkring køkkenbordet, vil farven orange få dine gæster til at snakke og spise i lang tid. Mange restauranter bruger pastel versioner af appelsin, såsom abrikos eller fersken, eller dybere versioner såsom terracotta, i deres indretning. De er mere diskrete end den røde farve, men øger stadig appetitten og fremmer samtale og social interaktion, hvilket får gæsterne til at hygge sig, og dermed spise og drikke mere. Farven orange er i øvrigt af samme grund den værste farve i køkkenet, hvis du forsøger at tabe dig 😉

Farven orange er de unges farve

Orange giver nye ideer og frigører kroppen for åndelige begrænsninger, hvilket giver os frihed til at være os selv. Samtidig opfordrer den til selvrespekt og respekt for andre. Farven orange er nok den mest afviste og undervurderede farve i vores tid, men unge mennesker reagerer faktisk rigtig godt på den, da den er sprængfyldt med ungdommelig impulsivitet. Kan du lide farven orange? Det kunne være sjovt at høre fra læserne, om i kan lide farven, og om ovenstående stemmer overens med jeres alder.

Orange nuancer

Mørk orange kan betyde bedrag og mangel på tillid.

Rød-orange svarer til begær, seksuel lidenskab, nydelse, dominans, aggression og behov for at der sker noget.

Gylden orange giver følelsen af prestige. Selve betydningen af farven guld er rigdom og visdom og den symboliserer ofte noget af høj kvalitet.

Sådan påvirker farven orange dig

  • Tilfører spænding hvis du føler tiden går lidt langsomt
  • Opfordrer til aktivitet og socialitet
  • Øger kreativiteten
  • Stimulerer appetitten

Når du køber en bil i farven orange udstråler du

  • Du elsker sjov og spas
  • Snaksaglig, trendy og ungdommelig

Vil du vide mere om farven orange? Klik her.

6 tanker om "Farven orange"

  1. Tina Balschmidt

    Tak for en sjov og inspirerende side.
    Jeg har altid holdt meget af specielt orange, både på vægge, og i mit tøj valg. Har haft et køkken og en stue malet i appelsin farven, dog ikke på samme tid.
    Jeg har nu rundet de 50 år, og farven er stadig et hit 🙂

    Svar
  2. Gitte Dochedahl

    Jeg har for ganske nylig faktisk skiftet farve valg helt ubevidst til grønne og orange/røde/gule farver. Derfor kikkede jeg ind her og fandt det meget spændende. Og det giver god mening for mig at jeg lige netop skifter over til det grønne og orange på nuværende tidspunkt. Det er det healende i farverne jeg har brug for nu.
    Grønne farver har jeg aldrig brudt mig om og slet ikke som tøj, og orange har jeg syntes var for skrigende en farve, men kombineret med rød/rosa bliver den faktisk dæmpet, og meget smuk i farven. Så ja tak for din side. Og så vil jeg lige bemærke at jeg ikke er ung men orange er farven her for tiden.
    Hilsen Gitte

    Svar
  3. Chanett Koldsø

    En af de farver, som altid har haft været en af mine yndlings (for det skifter) er den orange farve, sammen med den lyserøde og den lyseblå (baby farverne).

    Jeg fandt det ret underholdende at det meste der står om farvens “personlighed” passer meget godt på mig – helt generelt kan jeg komme med flere eksempler på, hvordan min adfærd i hverdagen stemmer overens med den Orange farve, som altid har lagt øverst, når det kommer til yndlingsfarver…

    Pudsigt.. 🙂 I øvrigt en hamrende god side… 😀

    Svar

Skriv et svar