Feltet omkring os, der udgør vores aura, er farveløst. Det er som klart vand eller glas til at starte med, men bliver hele tiden farvet af vores tanker og følelser. Dygtige spirituelle rådgivere kan opfange disse farver og se hvordan de ændrer sig. Da det kun er clairvoyanter, der kan se aura farver, kalder man dem astrale farver. Auraen bliver udfyldt af en række forskellige astrale farver, der kommer fra tre primære farver: rød, blå og gul.
Alle aura farver opstår ved en kombination af disse tre farver. Rød repræsenterer den fysiske verden, blå den åndelige og gul den mentale, mens hvid står for renhed og sort for negativitet. Bemærk at sort ikke er en farve, men derimod komplet fravær af alt lys. Hvid er en ligelig blanding af alle astrale farver. Som hovedregel har lyse aura farver en mere positiv betydning. De mørke farvenuancer er ofte tegn på negativitet, sygdom og depression.
Lær hvad de forskellige aura farver betyder
På nedenstående liste kan du læse om de forskellige aura farver. Bemærk dog at din egen intuition vil fortælle dig mest om personen, hvis aura du forsøger at fortolke. De farver man ser i auraen bliver påvirket af tanker og følelser, så prøv at fornemme farverne, men samtidig også hvad personen tænker og føler. De aura farver du ser, kan udløse en mavefornemmelse i dig, der sandsynligvis svarer til tankerne og følelserne hos personen du iagttager.
Rød aura
Den røde farve står for fysisk energi og dermed fysiske aktiviteter, hvilket omfatter alt fra atletik til sex. En ren rød farve indikerer venskab, vitalitet, handlekraft og beslutsomhed, mens mørkere røde nuancer antyder egoisme og lidenskab. Vrede kan få et rødt lys til at blinke i auraen, hvor venlighed og følsomhed viser sig som en blød pink nuance. Hvis du er gravid, så er det meget normalt at udstråle pink aura farver. Det betyder dog ikke nødvendigvis at barnet bliver en pige.
Orange aura
Orange kombinerer styrken fra rød med intellektet fra gul og kan indikere intellektuelle ambitioner, viljestyrke og stolthed. Den kan desuden antyde et ønske om forandring og ændring af gamle vaner. Orange bolde eller kugler i auraen kan betyde at personen har koncentreret sig meget om en række forskellige emner. De orange aura farver kan forbindes med området hvor milten sidder, og udviser healing gennem spirituel udrensning.
Gul aura
Den gule farve er springfyldt med energi og opfordrer til intellektuelle aktiviteter og kreativ selvudfoldelse. Hvis ovenstående udleves, vil det vise sig i form af en gylden gul farve omkring hovedet, nogle gange med en blålig kant. Hvis den gule aura viser sig som mange fine linjer i bevægelse, så er det et tegn på at der foregår mange varierede mentale aktiviteter. Dette kan skyldes at personen bekymrer sig meget, selvom gul normalt er en optimistisk farve.
Grøn aura
Grøn ses ofte i auraen på spirituelle healere. Den ligger i centrum af det astrale spektrum og indikerer balance. Det er naturens farve og den associeres med fornyelse og restitution. Den grønne farve kombinerer intellektuel kreativitet fra den gule farve, med blås spiritualitet. Personer med en lysegrøn aura kan typisk lide at hjælpe andre, mens en sygelig limegrøn er tegn på bedrag og misundelse. En dybere smaragdgrøn signalerer karakterstyrke, pålidelighed og en velafbalanceret personlighed.
Blå aura
Blå farver er de spirituelle farver i den astrale palette. De står for høje idealer, altruisme, ærefrygt, hengivenhed og religiøsitet. Blå anses for en healende farve, da den beroliger og bringer fred. Den blå farve forbindes med himlen, følelsen af frihed og at overkomme sine begrænsninger. Blå aura farver er tegn på at personen er sund og hviler i sig selv.
Indigo og lilla aura
Disse to farver er en forlængelse af det spirituelle aspekt fra den blå farve. Selvom indigo nogle gange forbindes med depression, så er den også et tegn på clairvoyante evner og en tendens til at blive inspireret af drømme. Lilla antyder en stærk religiøs overbevisning. Det er den højeste af de spirituelle blålige farver og fortæller derfor, at personen har integreret spiritualiteten i sin natur.
Sort, hvid, sølv og guld aura
Sort er ikke en farve, men derimod fravær af alt lys. Alligevel indeholder auraer nogle gange mørke, sorte skyer. Som regel er det en indikator for negativitet, depression og mangel på energi. En tung, dyb og sort aura står for ondskab, had og hævn. Hvid står for det modsatte og er et tegn på at man er godhjertet, altså en god person med en positiv holdning. Når den hvide farve ses som stråler inden i en af de auriske farver, så tilføjer den fyldighed til auraen og udviser en høj grad af spirituel modtagelighed. Sølv udtrykker spirituel oprigtighed, og at man er hurtigtænkende og mentalt stærk. Den kan også, i en mindre grad, være tegn på humor. Guld anses af nogen for at være farven for beskyttelse.