Farven pink repræsenterer omsorg, medfølelse og kærlighed. Den pink farve står for ubetinget kærlighed og forståelse og forbindes med det at give og modtage omsorg. Da pink er en kombination af rød og hvid, smitter begge farver lidt af på dens karakteristika. Den får behovet for handling fra den røde farve og farven hvid giver den mulighed for at opnå succes og indsigt. Passion og kraft fra farven rød, blødgjort med renhed og åbenhed fra den hvide farve, fuldender farven pink. Jo dybere den pink farve er, jo mere lidenskab og energi udstråler den.
Pink er romantisk og intim, feminin, kærlig, omsorgsfuld og yderst betænksom. Den nedtoner den fysiske lidenskab fra farven rød og erstatter den med en blid og kærlig energi. Farven pink er indsigtsfuld og intuitiv og den udviser ømhed og venlighed med sin empatiske og følsomme natur.
I farvepsykologi er pink eller lyserød et tegn på håb. Det er en positiv farve, der inspirerer varme og trøstende følelser. Farven pink giver følelsen af, at alt nok skal gå godt eller blive okay. De fleste har nok hørt om talemåden ”alt er rosenrødt”. Den kan også indikere et godt helbred og succes.
Farven pink beroliger os
Den pink farve virker beroligende for vores følelsesmæssige energier og kan lindre følelsen af vrede, aggression og forsømmelse. Der findes undersøgelser, som bekræfter, at høje mængder pink farve kan have en beroligende effekt på nerverne og tilmed skabe fysisk svaghed hos mennesker. Man har med stor succes behandlet voldelige og aggressive fanger, ved at placere dem i lokaler med lyserøde vægge over en bestemt tidsperiode. Overeksponering af farven pink, kan have den modsatte virkning.
Pink hjælper folk med at komme i kontakt med deres betænksomme og omsorgsfulde side, enten gennem behovet for at modtage, give eller pleje andre. Vær opmærksom, hvis du har en ven, der ofte bærer lyserød, da det kan indikere et behov for at blive accepteret, støttet eller elsket.
Farven pink tager os tilbage til barndommen
Farven pink repræsenterer det søde og uskyldige ved børn og vores indre barn. Det er farven, der symboliserer ukomplicerede følelser, uerfarenhed og naivitet. Den lyserøde farve kan også tage dig tilbage til barndomsminderne, der ofte er forbundet med omsorg og betænksomhed fra din mor eller en moderlig figur.
Den negative side af farven pink, kan repræsentere mangel på viljestyrke, selvtillid og selvværd. Den kan indikere en lidt for følsom og overdrevent forsigtig natur. Hvis du bruger farven pink for ofte eller kun går i pink tøj, kan det gøre dig umoden, fjollet og piget, og få dig til at glemme dit ansvar som voksen.
Hvis du vil gøre farven pink stærkere og mere sofistikeret, kan du med fordel kombinere den med mørkere farver som mørkeblå, mørkegrøn, sort eller grå.
Pink nuancer
Hudfarve er en meget bleg pink farve, der har sensuelle og seksuelle konnotationer. Den giver en følelse af mangel på lidenskab og energi.
Rose pink er den universelle farve for kærlighed. Den er moden, feminin og intuitiv.
Varm pink er lidenskabelig, legende, sensuel og kærlig. Den udstråler varme, glæde og kærlighed til livet.
Sådan påvirker farven pink dig
- Ligesom farven rød kan pink forøge energi, blodtryk, puls og give hjertebanken
- Men pink kan også give dig ro, afslapning og tilfredshed
- Fjerner uregelmæssige lidelser
Når du køber en bil i farven pink udstråler du
- Tøset, sød og uskyldig, følsom og ukompliceret
- Det kan ikke undgås at nogle vil tænke ”der kommer Barbie”
Vil du vide mere om farven pink? Klik her.